Egebjergvej 206, Nykøbing Sj.

E-mail: sherlock@sherlockiana.net

Tilbage til

DKA

KRIMIMESSEN 2008

i Horsens 5-6. april 2008.

Se mere på

www.krimimessen.dk

 

 

 

 

 

Februar 2006

PRESSEMEDDELELSE

 

Palle Rosenkrantz-prisen til Peter Robinson for "Kold er graven"

Det Danske Kriminalakademi uddeler for 20. gang årets Palle Rosenkrantz-pris, der gives til den bedste kriminalroman, udgivet på dansk i 2005. Prisen, der er på 5.000 kr., går til den britisk-canadiske forfatter Peter Robinson for "Kold er graven", som er udgivet af forlaget Rosenkilde.

Romanen følger det kendte engelske mønster: En ensom, egensindig politimand, der effektivt efterforsker en indviklet sag. Robinson er imidlertid mere end blot én af de mange. Han graver dybere, hans personer er mere nuancerede. Plottet er struktureret præcist og vævet forbløffende godt ind i romanens handling. En engagerende og usædvanligt spændende politiroman.

Prisen overrækkes den 25. marts 2006 på årets krimimesse i Horsens.

Kriminalakademiet vil samtidig uddele fire diplomer. Anna Grue hædres for fremragende debut med romanen Noget for noget. Veteranen Ole Frøslev får et diplom for begyndelsen på en lovende serie med Den grønne bar. Steen Langstrup henter et diplom for et godt projekt med stafetromanen I skyggen af Sadd. Endelig hyldes www.schwedenkrimi.de for en flot hjemmeside om nordisk krimi.

Kriminalakademiets jury består af Kirsten Holst, Vibeke Johansen, Bo Bjørnvig, Preben B. Christensen, Flemming Jarlskov, Anton Koch-Nielsen og Bo Tao Michaëlis.

Der var nomineret yderligere fire romaner til Rosenkrantz-prisen:

Arne Dahl: Dødsmesse (Forlaget Modtryk)

Gretelise Holm: Under fuld bedøvelse (Aschehougs Forlag)

Stieg Larsson: Mænd der hader kvinder (Forlaget Modtryk)

Ian Rankin: Mørkemænd (Forlaget Klim)

Yderligere oplysninger kan hentes hos:

Akademiets formand: Flemming Jarlskov – tlf. 5494 7580, e-mail: flemming@jarlskov.dk

Anton Koch-Nielsen – tlf. 4914 6246, e-mail: anton.koch@nielsen.mail.dk

 

 

Krimimesse i Horsens.

Krimimessen afholdes den 25. og 26. marts 2006 i Horsens. Programmet ligger på internettet (de berømte tre w’er efterfulgt af punktum og "krimimessen.dk").