| HVEM BEGIK HVAD |
E-mail: sherlock@sherlockiana.net |
|
|
Tilbage til |
HVEM BEGIK HVAD? af Bjarne Nielsen … OG HVORFOR
af P.J. Snare m.fl.
DANSK KRIMINALLITTERATUR. EN BIBLIOGRAFI
© Pinkerton, Sherlock Holmes Museet & Det Danske Kriminalakademi 2001
Det har i mange år været planlagt at ajourføre og opdatere Hvem Begik Hvad. Dansk Kriminallitteratur ind til 1979, der udkom i 1981. Der er fundet en del mangler, der er kommet rettelser til, og så er der kommet masser af kriminalromaner siden. Desværre er trykningen af en sådan bog en meget bekostelig affære, så jeg har i samråd med Det Danske Kriminalakademi valgt at sende bibliografien ud på nettet. Den er endnu ikke rigtig ajourført, og der er også en del rettelser, der ikke er blevet foretaget endnu. Men her er altså det foreløbige værk. Som noget helt nyt vil jeg forsøge at vedhæfte kommentarer til forfatterskaberne og deres bøger. I første omgang drejer det sig om den utrættelige P.J. Snares forskellige noter og skriverier om gamle danske kriminalromaner. P.J. Snare har været en utrættelig og fantastisk veloplagt læser af netop de gamle krimier, og han har delagtiggjort venner og bekendte i sine læseroplevelser - dels gennem bladet Kriminyt, som han udsendte til en snæver kreds af venner og kolleger i årene 1991 til 1994 og dels gennem mere "private" breve til en lille håndfuld krimiinteresserede. Kommentarerne er ofte meget personlige, men de giver et glimrende (og ofte meget vittigt) billede af bøgerne og forfatterne. Nu er også tilføjet samtlige artikler om danske forfattere fra det hedengange tidsskrift Pinkerton. Også gengivelser af særlig spændende bogomslag er blevet tilføjet. Flere vil følge. Jeg har foreløbig tilføjet forsider fra bøger fra før ca. 1940 fra de bøger, vi har i Det Danske Kriminalakademis Bibliotek, samt bøger, der har været gennem antikvariatet. Hvis man har nogle af de bøger, vi mangler, vil vi meget gerne have lov at låne dem til scanning af forsiden.
Bibliografien er opdelt som følger:
Her er nævnt samtlige forfattere og deres bøger. Markerede forfattere betyder, at der er link til artikler, notitser eller blot småbemærkninger. Markerede titler betyder, at forsiden er afbildet. Hvor det f.eks. som hos Niels Meyn drejer sig om hæfter henvises til ...
(danske serier - for danske PLUS udenlandske serier se PENNY DREADFULS og DANSKE BILLIGBOGSSERIER) hvor man kan søge under seriernes titler. Endnu lidt rodet, men det kommer ...
KOLLEKTIVE OG ANONYME ROMANER.
Bjarne Nielsen Sherlock Holmes Museet Algade 3 4500 Nykøbing Sjælland Tlf: 59 93 22 21 E-mail: sherlock@sherlockiana.netWebsite: www.sherlockiana.net
|